Statisk kort
Statisk kort
Statisk kort
Statisk kort

1. Indledning

I forbindelse med separatkloakering og vedligehold af eksisterende kloakanlæg, har spildevandsfosyningen Vejle Spildevand behov for, at etablere nye ledninger, planlægge bassiner og anlægge tekniske anlæg på privat grund. Da der er tale om nye planlagte ledninger og anlæg, fremgår de ikke af eksisterende spildevandsplan, men medtages i nærværende tillæg. I spildevandsplanen skal det fremgå hvilke ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelse af projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen. Der er tale om fire områder: 

1. Flytning af en pumpestation i Give, i forbindelse med renovering af anlægget.

2. En ledning under banen i Gadbjerg.

3. Et mindre ledningsstykke i forbindelse med separatkloakeringen af Skærup

4. Ændret placering af regnvandsbassin og ledninger i forbindelse med kommende udstykning ved Ringivevej, Give. 

Dette tillæg 7 til Vejle Kommunes Spildevandsplan 2020-2028 er udarbejdet med det formål at fastlæggelse ledningsføringen for spildevandsselskabets nye kloakledninger og tekniske anlæg i fire områder. Tillægget skal sikre grundlaget til eventuelt at erhverve arealer og rettigheder ved ekspropriation ved ledningsstrækninger på private arealer.

2. Ledningsføringen af kloakledninger

I forbindelse med spildevandsplanens vedtagelse i 2020 er der ikke alle steder beskrevet ledningsplacering grundet manglende detailprojektering. Denne detailprojektering er et omfattende projekt, og kan typisk først foretages tilstrækkeligt præcist i forbindelse med starten på selve separatkloakeringsprojektet eller i forbindelse med renoveringsarbejdet. Tillægget omhandler placering af spildevandsledninger og tekniske anlæg i de fire områder. Som hovedregel skal kloakledninger holdes i offentlige arealer, særligt offentlig vej. Dette princip kan dog fraviges, hvis der af tekniske eller planmæssige årsager er grundlagt derfor. Placering af spildevandsanlæg på privat areal skal fortrinsvist ske ved indgåelse af en frivillig aftale med de berørte grundejere. Hvis det ikke er muligt kan kommunen som sidste udvej, foretage ekspropriation til anlægget.

Projektets betydning for dig

Nærværende tillæg vedrører udelukkende placeringen af ledninger og tekniske anlæg i forbindelse med separatkloakering og sanering af eksisterende kloakanlæg, og har derfor kun direkte betydning for de matrikler, hvor anlæggene placeres. Tillægget muliggør anlæg af ledninger og tekniske anlæg, der er nødvendig for Vejle Spildevands drift, udvidelse og forbedring af eksisterende anlæg. 

Projektets effekt på miljøet

Tillægget bidrager til at realisere Vejle Kommunes Spildevandsplan 2020-2028. Projekterne forventes at have en positiv effekt på miljøet, da de kan betyde, at der nedlægges overløbsbygværker og antallet af overløbshændelser dermed reduceres. Spildevandsplantillæg 7 bidrager hermed til en forbedring af vandkvaliteten i både vandløb og fjord.  

De enkelte delelementer Spildevandsplantillæg 7 gennemgås herunder: 

2.1 Flytning af pumpestation i Give

I forbindelse med renoveringen af pumpestation PS.701 i Give, påtænkes det at stationen flyttes fra nuværende placering under Kornvej og i stedet placeres på Kornvej 3, 7323 Give, Matrikel 8dc, Give By, Give. 

Status

Brøndbunden i den eksisterende pumpestation PS.701 er gået i stykker. I forbindelse med renoveringen ønsker forsyningen, at pumpestationen flyttes fra nuværende placering under vejen og i stedte ind på Kornvej 3, 7323 give. Flytningen er nødvendig, da arbejdet på pumpestationen i vejen er usikkert grundet trafik og manglende rækværk.   

Plan

Pumpestationen flyttes fra nuværende placering i vejarealet ved Kornvej og ind på hjørnet af Kornvej og Havrebakken, på adressen Kornvej 3, 7323 Give, matrikelnummer 8dc, Give By, Give. Forsyningen har indgået en aftale med den nye ejer, der har købt grunden af Vejle Kommune. Nedenstående illustration viser pumpestation og tilhørende nødvendige ledninger: 

Kort 1 – Ledninger og pumpestation, Kronvej 3, 7323 Give. 

2.2 Ledning under banen i Gadbjerg

I forbindelse med kloakarbejde i Gadbjerg, er det nødvendigt at etablere en ny ledning under jernbanen, med udledning til tilløbet til Bredkær Bæk, umiddelbart nord for jernbanen. 

Status

På nuværende tidspunkt har tag- og overfladevand fra den allerede separatkloakerede sydvestlige del af Gadbjerg udløb til jernbanegrøften syd for jernbanen. Udløbet er placeret samme sted som fællesledningen fra Skovgade og har overløb til Bredkær Bæk.

Plan

Fremover vil det separerede tag- og overfladevand ikke længere ledes til jernbanegrøftens sydlige side, men i stedet ledes til en ny ledning som bores under jernbanen frem til udløb i Bredkær Bæk. Overløb fra fællessystemet tilsluttes samme ledning. 

 

Kort 2 – placering af ledning under jernbanen i Gadbjerg

2.3 Separatkloakering af Skærup

Området er allerede omfattet af spildevandsplan 2020-2028 som planlagt separatkloakeret. I forbindelse med separatkloakeringen er det nødvendigt, at etablere en ny afskærende ledning, der krydser privat grund. For at mindske gener for Brandtlundvej 109, føres ledningen nord om ejendommen.  

Status

Store dele af Skærup er i dag fælleskloakeret. Det betyder, at spildevand og regnvand ledes til rensningsanlægget i samme ledning. I forbindelse med separatkloakeringen ændres det eksisterende fællessystem til separatsystem, og det er i denne forbindelse nødvendigt, at etablere en ny afskærende ledning til håndtering af regnvandet. Den nuværende planlagte placering gennemskærer Brandtlundvej 109, så ejendommen fremover vil have en regnvandsledning og en spildevandsledning løbende på tværs af grunden.   

Plan

For at undgå at begrænse brugen af Brandtlundvej 109 unødigt, planlægges tracéet nu etableret rundt om ejendommen. Herfra fortsætter den i det tidligere planlagte Tracé.

 

Kort 3 – Regnvandsledningens (blå ledning) Tracé nord om Brandtlundvej 109. 

 

2.4 Flytning af areal til regnvandsbassin i forbindelse med realiseringen af lokalplan 120234. 

Som følge af realiseringen af lokalplan 120234, for et boligområde ved Ringivevej i Give, er det ikke længere muligt at placere et regnvandsbassin i det område, der tidligere var udlagt til regnvandsbassin ved Ringivevej. Vejle Spildevand har derfor behov for, at der udlægges areal til et nyt regnvandsbassin i nærværende spildevandsplantillæg. Ydermere fastlægges der også en placering af de kommende separate regn- og spildevandsledninger i Ringivevej, Sdr. Ringvej og bag Ringparken. Se vedlagte tegninger.    

Status

Der er i nuværende spildevandsplan udlagt areal til regnvandsbassin i lokalplanområde 120234, der nu realiseres. Det er derfor ikke muligt i fremtiden at etablere et bassin på den planlagte placering. Der skal i spildevandsplanen derfor findes et nyt område, hvor regnvandsbassinet kan placeres, ved en eventuel kommende separatkloakering af Give.     

Plan

For at sikre areal til afledning, forsinkelse og rensning af tag- og overfladevand i forbindelse med en mulig separatkloakering af et fælleskloakeret område ved Ringgivevej, samt ved en mulig byudvidelse øst for lokalplanområde 120234, ønsker Vejle Spildevand, at der udlægges et areal på matrikel 7a, Give By, Give, til et regnvandsbassin og at der planlægges etableringen af en ledning beliggende Ringivevej, Sdr. Ringvej og matrikel 7ab, Give By, Give. Placering af ledninger og bassin kan ses på kort 4. Bemærk, at bassinplaceringen udgør et ønsket udgangspunkt for bassinet. Bassinets størrelse og præcise placering og omfang er endnu ikke beregnet og skitseret. En nærmere projektering af bassinet vil ske i forbindelse med detailprojekteringen af separatkloakeringen i Give.   

 

Kort 4 – Kommende ønsket placering af regnvandsbassin markeret og ledninger i Ringivevej, Sdr. Ringvej og Sønder Ringvej 68. 

 

3. Miljøbelastning

Tillægget bidrager ikke med yderligere belastning af rensningsanlæg. Tillægget omhandler etableringen af ledninger samt etablering og renovering af eksisterende anlæg. 

4 Miljøvurdering

Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 1976 af 27. oktober 2021) § 8 stk. 2 skal myndigheden gennemføre en vurdering af, om planer og programmer kan få væsentlig indvirkning på miljøet, når disse er omfattet af § 8 stk. 1

Dette tillæg til spildevandsplanen er omfattet af § 8 stk. 3, da plantillægget kun fastlægger kloakforholdene for mindre områder på lokalt plan set i forhold til Vejle Kommunes samlede kloakopland, og er således en mindre ændring i forhold til Vejle Kommunes Spildevandsplan 2020 2028.

Kommunen vurderer at tillæg nr. 7 til Vejle Kommunes spildevandsplan ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, da miljøscreeningen af dette tillæg har vist, at der ikke er sandsynlighed for væsentlige miljøpåvirkninger som følge af tillægget. Tillægget udgør en mindre ændring af den eksisterende miljøvurderede spildevandsplan.

Miljøscreening af tillæg nr. 7 til spildevandsplanen sendes i offentlig høring sammen med selve tillægget til spildevandsplanen.

5. Økonomiske forhold

De tekniske anlæg finansieres af Vejle Spildevand A/S.

6. Behandling og vedtagelse

Tillægget er endeligt vedtaget d. 19. juni 2024 

Forslaget har været i 8-ugers offentlig høring fra 22. januar til 18. marts 2024. Der er indkommet et høringssvar, vedrørende placeringen af regnvandsbassinet ved Ringivevej. Forespørgslen kan af tekniske årsager ikke efterkommes. Den endelige placering af bassinet kan stadig ændres så det indpasses bedst muligt i området i forbindelse med en evt. kommende lokalplan i området.  

7. Lovgivning

Nærværende tillæg til spildevandsplanen er udarbejdet efter:

  • 32 i lov om nr. lovbek. nr. 100 af 19. januar 2022 (Miljøbeskyttelsesloven)
  • §5 – 9 i bekendtgørelsen nr. 1393 af 21. juni 2021 om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen).

8. Klagevejledning

Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed jf. § 32 stk. 3 i Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 100 af 19. februar 2022).

Søgsmål til prøvelse af afgørelsen, skal være anlagt ved domstol inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt jf. § 101 I Miljøbeskyttelsesloven.

9. Erhvervelse af rettigheder og arealer (Matrikler omfattet af tillægget)

Dette tillæg åbner mulighed for at erhverve rettigheder eller arealer på de nævnte matrikler ved frivillige aftaler mellem grundejer og Vejle Spildevand, herunder aftaler på ekspropriationslignende vilkår, eller ekspropriation. I forbindelse med aftaler eller ekspropriation skal der tages det størst mulige hensyn til lodsejer, hvilket følger af principperne for ekspropriation.

Alle forsyningsselskabets spilde- og regnvandsledninger, bassiner, pumpestationer mv. der ikke er beliggende i offentlige vejarealer, samt adgangsrettigheder for drift og vedligeholdelse sikres ved tinglyst deklaration.

Servitutpålæg

På nogle lokaliteter er Vejle Spildevand nødsaget til at etablere kloakledninger og tekniske anlæg på private matrikler. Disse kloakledninger ejes af Vejle Spildevand og skal tinglyses med en deklaration blandt andet til sikring af tilstedeværelse og adgangsrettigheder for kloakforsyningen (servitutpålæg).

Dette drejer sig om følgende matrikler:

1. Flytning af en pumpestation i Give, i forbindelse med renovering af anlægget:

8dc, Give By, Give

2. En ledning under banen i Gadbjerg:

7i, 7f, 32b, 7g og 12i, Tofthøj By, Gadbjerg

3. Et mindre ledningsstykke i forbindelse med separatkloakeringen af Skærup:

6q, Skærup By, Skærup

4. Planlagte ledninger og regnvandsbassin i Give: 

7000bq, 7000h, 7000an, 7000æ, 7a og 7ab, Give By, Give. 

Grundejere, der berøres af ovennævnte, og som pålægges servitut, kontaktes af Vejle Spildevand under detailprojekteringen. Det søges at indgå frivillige aftaler mellem de berørte grundejere og Vejle Spildevand A/S. Erstatning udbetales efter gældende landsaftaler og praksis. Spørgsmålet om erstatningens størrelse kan indbringes for en såkaldt taksationskommission. Aftaler på ekspropriationslignende vilkår er aftaler mellem grundejer og Spildevandsselskabet, hvor fremgangsmåden sikrer, at erstatningen er skattefri.

Arealer på nedenstående matrikler vil blive pålagt servitutter ifølge aftalen mellem Spildevandsselskabet og ejer, eller såfremt der fortages en egentlig ekspropriation i overensstemmelse med denne.

Omfattede ejendomme

Matrikelnummer Ejerlav
8dc Give By, Give
7a Give By, Give
7i Tofthøj By, Gadbjerg
7f Tofthøj By, Gadbjerg
7g Tofthøj By, Gadbjerg
32b Tofthøj By, Gadbjerg
12i Tofthøj By, Gadbjerg
6q Skærup By, Skærup