1. Indledning
I de områder af kommunen, hvor spildevand og regnvand ledes i samme ledning sker der overløb til vandområderne, når det regner kraftigt, fordi der ikke er plads i spildevandssystemet. I Gårslev og Høll sker der overløb til Høll Bæk af regnvandsopblandet spildevand ved større regnhændelser.
Dette tillæg til den gældende spildevandsplan danner grundlag for et nyt separeringsprojekt (Adskillelse af regnvand og spildevand) i Vejle Kommune. Dette tillæg til Spildevandsplanen danner grundlag for at gennemføre separering af kloaksystemet i Gårslev og Høll. Området skal separatkloakeres efter det 2-strengede princip, hvor spildevand og regnvand ledes i hver sin ledning. Formålet er at nedbringe udledningen af regnvandsopblandet spildevand til Høll Bæk. Fremover skal det separerede regnvand ledes til Høll Bæk, og spildevand skal ledes til Brejning Renseanlæg, når Høll Renseanlæg på sigt kan nedlægges.
2. Status
I Gårslev sker der overløb af urenset spildevand tre steder til Høll Bæk fra spildevandssystemet. Projektområdet er i dag fælleskloakeret. Det betyder, at spildevand og regnvand ledes til Høll Renseanlæg i samme ledning. Når det regner mere end rør og pumper kan klare, sker der overløb af urenset spildevand til Høll Bæk fra overløbsbygværk OF.014, OF.016 og OF.024. Overløbene har tilknyttet et bassin (B059), som dog ikke kan klare større og længerevarende regnhændelser.
I Høll er det konstateret, at der er en fejl i spildevandsplanen, idet området markeret med blå på nedenstående kort er vist som et separatkloakeret område. Området er dog kun kloakeret for spildevand. Borgerne håndterer selv regnvand på egen grund. Borgerne i området skal høres i forbindelse med ændring af plangrundlaget fra separatkloakeret til spildevandskloakeret.

Kortet viser med blåt et område af Hvidbjergvej i Høl, som er udlagt til separatkloak, men som i dag kun er spildevandskloakeret.
3. Plan
De fælleskloakerede område i Gårslev og Høll skal separatkloakeres. Områderne fremgår af ovenstående kort. Spildevand skal fremover ledes til Brejning Renseanlæg efterhånden som separatkloakeringsprojektet bliver gennemført. Efter fuld separering er det planen at nedlægge Høll Renseanlæg.
Regnvandet skal ledes via regnvandsbassiner og udløb tilknyttet de enkelte deloplande til Høll Bæk. Placering af nye regnvandsbassiner fremgår af ovenstående kort.
| Oplandsnummer | Kloakeringsprincip | Bassinnummer | Udløbsnummer |
| Gårslev | |||
| GÅ001 | Separatkloak | B086/B081 | GÅ17U |
| GÅ033 | Separatkloak | B083 | GÅ18U |
| Gå013 | Separatkloak | B083 | GÅ18U |
| Gå017 | Separatkloak | B082 | GÅ19U |
| Gå018 | Separatkloak | Afklares senere | Afklares senere |
| GÅ004 | Separatkloak | Afklares senere | Afklares senere |
| Høll | |||
| GÅ007 | Separatkloak | Afklares senere | Afklares senere |
| GÅ010 | Separatkloak | Afklares senere | Afklares senere |
| GÅ011 | Separatkloak | Afklares senere | Afklares senere |
| GÅ012 | Spildevandskloakeret | Ingen | Ingen |
Skema for bassiner og udløb vedrørende regnvand for de første 3 planlagte etaper
Detailprojekteringen af saneringsprojektet er gennemført for det meste af Gårslev. I Høll arbejdes der videre med en løsning for håndtering af overfladevandet. Detailprojekteringen af ledninger og regnvandshåndtering i Høll vil fremgå af et supplerende tillæg til spildevandsplanen (ca. 2028), hvor den resterende del af projektet er afklaret. Der er behov for en teknisk løsning vedrørende håndtering af overfladevand i området.
4. Tidsplan
Separering af regnvand og spildevand i det fælleskloakerede opland forventes gennemført i perioden 2026 - 2033.
|
Etapenummer |
Tidsplan |
|
Etape 1 |
2026 - 2028 |
|
Etape 2 |
2026 - 2028 |
| Etape 3 |
2029 - 2031 |
| Etape 4 |
2029-2030 |
| Etape 5 |
2029 |
| Etape 6 |
2033 |
| Etape 7 |
2032 |
Se markering af etaper på dette kort
5. Effekt på miljøet
Formålet med separering af regnvand og spildevand er at reducere mængden af overløbsvand til Høll Bæk, og på sigt nedlægge overløb af urenset spildevand til Høll Bæk.
Af nedenstående tabel fremgår den beregnede reduktionen vedrørende overløb, og nedlæggelse af overløb til Høll Bæk over tid.
|
Overløbsbygværk
|
Overløb antal status
|
Overløb mængder m3 status
|
Overløb antal Plan (første 3 etaper)
|
Overløb mængde m3 plan (første 3 etaper)
|
Overløbs antal Plan (fuld separering)
|
Overløb mængder m3 Plan (fuld separering)
|
| OF.014 | 6 |
92 |
6 |
92 |
0 |
0 |
| OF.016 | 33 |
10.224 |
2 |
378 |
0 |
0 |
| OF.024 | 15 |
3.264 |
0 |
0 |
0 |
0 |
| Samlet | 54 |
13.580 |
8 |
470 | 0 | 0 |
Tabellen viser den beregningsmæssige reduktioner vedrørende overløbsmængder og antal registrerede overløb.
5.1. Belastning af Høll Renseanlæg
Det er planen at nedlægge Høll Renseanlæg. Spildevand skal fremover ledes til Brejning Renseanlæg, som er et større renseanlæg, der renser spildevandet bedre. Det betyder mindre udledning af nærringsstoffer til vandområdet. Nedlæggelse af Høll Renseanlæg er et led i Vejle Spildevand A/S og kommunens centraliseringsstrategi for kommunens renseanlæg.
I dag belastes Høll Renseanlæg af regnvand fra det fælles spildevandssystem. Spildevandsbelastningen til Høll Renseanlæg og senere Brejning Renseanlæg vil blive reduceret væsentligt, idet renseanlægget ikke længere belastes af regnvand fra det eksisterende fælleskloakerede system.
5.2. Vandløb
Overfladevand skal udledes til Høll Bæk, som er et offentligt vandløb, og omfattet af narurbeskyttelseslovens § 3. Høl Bæk udspringer i Gårslev og løber til Høl, hvor udledningen sker til vandområdet ved Høllsminde via den nederste del af Spang Å.
Regnvand skal renses og forsinkes inden udledningen til vandløbet, så udledningen ikke hindre vandløbenes målopfyldelse, og så der ikke opstår væsentlig risiko for oversvømmelse af de vandløbsnære arealer. Alt overfladevand fra Gårslev vil fremover blive forsinket i regnvandsbassiner. Det betyder, at afledningen til Høll Bæk maksimalt vil være 75 l/s – en markant forbedring i forhold til de nuværende maksimale overløb på over 400 l/s. Samtidig vil afledningen ske over flere døgn, frem for inden for få timer, som det sker i dag. Der skal inden udledning til vandløb meddeles en konkret udledningstilladelse for hvert udløb til vandløbssystemet.
5.3. Grundvand
Gårslev og Høll ligger ikke inden for et område med drikkevandsinteresser. Bassiner til forsinkelse og rensning af regn og overfladevand etableres med tæt bund på grund af bassinernes renseeffektivitet (Våde regnvandsbassiner).
5.4. Miljøvurdering
Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 4 af 3. januar 2023) § 8, stk. skal myndigheden gennemføre en vurdering af, om planer og programmer kan få væsentlig indvirkning på miljøet, når disse er omfattet af § 8, stk. 1
Dette tillæg til spildevandsplanen er omfattet af § 8. Plantillægget fastlægger kloakforholdene for et mindre område på lokalt plan set i forhold til Vejle Kommunes samlede kloakopland, og er således en mindre ændring i forhold til Vejle Kommunes Spildevandsplan 2020 - 2028.
Kommunen vurderer at tillæg nr. 24 til Vejle Kommunes spildevandsplan ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, da miljøscreeningen af dette tillægget har vist, at der ikke er sandsynlighed for væsentlige miljøpåvirkninger som følge af tillægget. Tillægget udgør en mindre ændring af den eksisterende miljøvurderede spildevandsplan.
6. Økonomi
Separatkloakering finansieres af Vejle Spildevand A/S.
7. Projektets betydning for dig
Adskillelse af regnvand og spildevand i Gårslev og Høll er planlagt gennemført i perioden 2026 -2033.
Vejle Spildevand udfører sanering af kloaksystemet i det viste område og etablerer i den forbindelse et 2- strenget system således, at der er tilslutningsmulighed for regnvand og spildevand i hver sin ledning (separering). Efterhånden som området er færdigt, og der er tilslutningsmulighed for regn -eller spildevand vil grundejerne modtage et påbud om at separere regnvandet fra spildevandet på egen grund. Frist for arbejdets udførelse er ca. et halvt år. Påbuddet fremsendes tidligst 3 år efter, at spildevandsplanen har været i høring. Udgifterne til separering af regnvandet på egen grund varierer meget i forhold til husets indretning og placering. Du kan kontakte en kloakmester for at få en konkret vurdering.
Det er kun omfangsdræn fra bygninger, der må tilsluttes forsyningens regnvandssystem. Alt øvrigt drænvand må ikke kobles på forsyningens system.
8. Ledningsanlæg og servitutpålæg
Der er udarbejdet en ledningsdisponering for separatkloakering af de første 3 etaper i Gårslev. Se elektronisk kort øverst på siden. Ledningsdisponering for de efterfølgende etaper følger senere i forbindelse med at separeringsprojektet gennemføres. Det vil fremgå af et supplerende tillæg til spildevandsplanen.
I forbindelse med det planlagte projekt er det nødvendigt at etablere ledninger eller andre anlæg på private matrikler. Det betyder, at der er arealer på disse matrikler, som enten vil blive pålagt servitutter i tilfælde af ejers accept eller blive eksproprieret, såfremt ejer ikke accepterer. Ved etablering af ledninger ejet af Vejle Spildevand på privat grund, skal der tinglyses en deklaration blandt andet til at sikre adgangsrettigheder for kloakforsyningen (servitutpålæg).
Grundejere som enten vil blive pålagt servitutter efter frivillig aftale, eller bliver pålagt servitutter ved ekspropriation kontaktes af Vejle Spildevand under detailprojekteringen. Erstatning udbetales efter gældende normer.
I det omfang planlagte nye spildevandsanlæg forventes at kunne medføre ekspropriation, skal placeringen af de nye anlæg være angivet på spildevandplanens kortmateriale. Hvis planlagt ledningsføring ikke fremgår af nærværende spildevandsplan, kan det ske ved at udarbejde et tillæg til spildevandsplanen.
Nedenstående matrikler er på nuværende tidspunkt berørt af servitutpålæg.
Matrikler berørt af ledningsanlæg og regnvandsbassiner
Matrikelnummer |
Adresse |
Anlæg |
74 |
Bystedvej 1 |
Ledninger |
18k |
Mie Mols Vej |
Regnvandsbassin og ledninger |
19k |
Skolegade 14B |
Ledninger |
23aq |
Borgvold 23 |
Ledninger |
23ay |
Borgvold 18 |
Ledninger |
23bb |
Borgvold 26 |
Ledninger |
23bp |
Borgvold 17 |
Ledninger |
23bq |
Borgvold 19 |
Ledninger |
23br |
Borgvold 21 |
Ledninger |
23bv |
Borgvold 41 |
Ledninger |
23bx |
Borgvold 43 |
Ledninger |
23by |
Borgvold 45 |
Ledninger |
23bz |
Borgvold 47 |
Ledninger |
24q |
Borgvold 63 |
Ledninger |
26c |
Enghavevej 12 |
Regnvandsbassin og ledninger |
29u |
Engdraget 12 |
Ledninger |
29aa |
Engdraget |
Ledninger |
2h |
Gårslev Østergade 2 |
Ledninger |
2i |
Gårslev Østergade 2 |
Ledninger |
2k |
Kirkestien 5 |
Ledninger |
2l |
Kirkestien 3 |
Ledninger |
2m |
Kirkestien 1 |
Ledninger |
2n |
Kirkegade 31 |
Ledninger |
2o |
Kirkegade 29 |
Ledninger |
2q |
Kirkegade 25 |
Ledninger |
2r |
Kirkegade 23 |
Ledninger |
2x |
Mølletoften |
Ledninger |
2ø |
Mølletoften 18 |
Ledninger |
34o |
Kæragervej |
Ledninger |
3a |
Kirkegade 15 |
Forsinkelsesbassin + ledinger |
44c |
Ingen adresse |
Ledninger |
4a |
Møllestien 5 |
Ledninger |
4da |
Gårslev Østergade 20 |
Ledninger |
4ez |
Soldalen 1-8 |
Ledninger |
4eæ |
Ryttergrøftsvejen |
Regnvandsbassin og ledninger |
4eø |
Ryttergrøftsvejen |
Ledninger |
4fd |
Soldalen 11-15 |
Ledninger |
4g |
Gårslev Østergade 14 |
Ledninger |
4n |
Gårslev Østergade 12 |
Ledninger |
5am |
Ryttergrøftsvejen |
Ledninger |
5aq |
Bystedvej 6 |
Ledninger |
5ar |
Bystedvænget |
Ledninger |
5as |
Ryttergrøftsvejen |
Ledninger |
5g |
Bystedvænget 2 |
Ledninger |
5h |
Bystedvænget 4 |
Ledninger |
5v |
Bystedvænget 10 |
Ledninger |
5x |
Bystedvænget 8D |
Ledninger |
68a |
Gårslev Østergade 10 |
Ledninger |
68b |
Gårslev Østergade4 |
Ledninger |
68c |
Østergade |
Ledninger |
68d |
Gårslev Østergade 6 |
Ledninger |
68e |
Gårslev Østergade 8 |
Ledninger |
6as |
Søndervænget 32 |
Ledninger |
6bb |
Ryttergrøftsvejen |
Regnvandsbassin + ledninger |
7ag |
Mølletoften 22 |
Ledninger |
7ah |
Mølletoften 20 |
Ledninger |
7ai |
Kirkegade 12 |
Ledninger |
7u |
Kirkegade 10 |
Ledninger |
7aa |
Mølletoften 24 |
Ledninger |
82a |
Bystedvej 7 |
Ledninger |
82e |
Skolegade |
Ledninger |
82f |
Skolegade |
Ledninger |
8de |
Mølletoften |
Ledninger |
8di |
Kragholmvej 66 |
Ledninger |
39ef |
Lyngbakkevej 1 |
Ledninger |
39cz |
Lyngbakkevej 3 |
Ledninger |
9. Ikrafttrædelse
Dette tillæg til kommunens spildevandsplan er behandlet af Byrådet den ...... med henblik på at sende tillægget i offentlig høring.
Tillægget til spildevandsplanen er i offentlig høring i perioden .......................
Når høringsperioden er afsluttet fremlægges høringssvarene for Byrådet med henblik på endelig vedtagelse.