Tillæg 23. Separatkloakering af Grejs

1. Indledning

Med nærværende tillæg til Vejle Kommunes Spildevandsplan, Spildevandsplan 2020-2028, udlægges de i figur 1 indtegnede kloakoplande til Separatkloakering. Områderne er på nuværende tidspunkt fælleskloakerede.

I de fælleskloakerede områder ledes regnvand og spildevand til samme ledninger, og ledes til Vejle Centralrenseanlæg. Samlingen af tag- og overfladevand betyder, at kloakledningerne ved større regnhændelser aflaster opspædet spildevand til Grejs Bæk og Grejs Å. Udledningen af opspædet spildevand belaster Grejs Bæk og Grejs Å hydraulisk og bidrager til oversvømmelsen af Vejle Midtby og bidrager med udledningen af næringsstoffer til både vandløb og Vejle Fjord.

Med separatkloakeringen af den fælleskloakerede del af Grejs, adskilles spildevand og regnvand, så kun spildevandet ledes til Vejle Centralrenseanlæg. Regnvand ledes delvist til et eksisterende regnvandsbassin, et stuvningsareal og til et nyetableret bassin (B.458) i den vestlige del af Grejs By. I bassiner og stuvningsvolumener renses og forsinkes vandet, inden det ledes til Grejs Bæk, Grejs Å og Fruens Møllebæk. Separatkloakeringen vil derfor både reducere næringsstofbelastningen og den hydrauliske belastning af vandløbene.

Figur 1: Viser de tre oplande der omfattes af tillæg 23 til Spildevandsplan 2020-2028 for Vejle Kommune. Oplandene udgøres af Grejs By, Skovvænget og et område ved Grejsdalsvej.

2. Status

Området omfattet af Tillæg 23 til Vejle Spildevandsplan 2020 er markeret i figur 1. Området er på nuværende tidspunkt fælleskloakeret, så tag- og overfladevand og sanitært spildevand ledes på samme ledning og herfra til Vejle Centralrenseanlæg. Området er i nuværende situation ikke udlagt til separatkloakering.

3. Plan

Projektområdet som vist i figur 1, vil med nærværende tillæg udlægges til planlagt separatkloakering. Ved separatkloakering skilles tag- og overfladevand og spildevand i hver sin ledning. Spildevandet ledes til Vejle Centralrenseanlæg og tag- og overfladevand renses og forsinkes i stuvningsvolumener og regnvandsbassiner, inden det ledes til Grejs Bæk og Fruens Møllested bæk.

4. Tidsplan

Spildevandsplanen opdeler separatkloakeringen af Grejs By i fem etaper, med følgende tidsplan:

Etaper 

Tidsplan

1

2025

2-3 

2026

4-5 

27-28

Tabel 1: Viser den planlagte tidsplan for separatkloakeringen af Grejs By. Oversigten over etaperne fremgår af figur 2.

De enkelte etaper fremgår af figur 2. Tidsplanen for separatkloakering af områderne Skovvænget og Grejsdalsvej i figur 1, er ikke endeligt fastlagt, men forventes påbegyndt efter 2028.

Figur 2: Viser etapeplanen for separatkloakeringen af Grejs By. Den forventede tidsplan for separatkloakeringen af delområderne fremgår af tabel 1.

5. Effekt på miljøet

Separatkloakeringen af Grejs By vil reducere den hydrauliske belastning af Grejs Å systemet og reducere udledningen af næringsstoffer til Grejs Å systemet og Vejle Fjord.

Næringsstofreduktion:

Reduktionen af overløb vil medføre en reduktion i overløbsmængder på 84.362 m3 (2023 nedbør), svarende til en reduktion på 75%. Reduktionen ved de enkelte bygværker kan ses herunder, i tabel 1:

Overløbsbygværk

Overløbsmængde status (m³)

Overløbsmængde efter (m³)

Reduktion (m³)

OF.325

328

328

0

OF.343

39.690

25.710

13.980

OF.345

689

492

197

OF.346

6.928

2.283

4.645

OF.348

65.540

0

65.540

Total

113.175

28.813

84.362

Tabel 2: Viser de beregnede overløbsmængder ved nuværende fælleskloakering (status), efter separatkloakeringen af Grejs By(efter) og reduktionen for de enkelte overløbsbygværker. Tallene er udregnet efter en 2023-regnhændelse.

Reduktionen i overløbene medvirker en reduktion i næringsstofbelastningen af Grejs Å systemet og Vejle Fjord. Ved at reducere hyppigheden og størrelsen på overløbene, opnås en reduktion på ca. 827 kg kvælstof og 152 kg fosfor årligt (2023-tal), svarende til en reduktion på 89% for kvælstof og 95% for fosfor.  

Hydraulisk belastning:

Nedlæggelsen af overløbet (OF.348) og etableringen af stuvningsvolumener koblet med udvidelsen af eksisterende regnvandsbassin og etablering af nyt regnvandsbassin, reducerer udledningen af opspædet spildevand betydeligt ved større regnhændelser. Reduktionen har en positiv indvirkningen på vandløbenes flora og fauna, og kan bidrage til reducere store spidser i vandføringen. Separatkloakeringen vil have en positiv effekt i forhold til tilbageholdelse af vand og dermed bidrage positivt i forhold til oversvømmelse af Vejle Midtby ved ekstreme regnhændelser.

Kloakopland

Peak flow fælleskloak (l/s)

Peak flow separatkloak (l/s)

Reduktion (l/s)

GE01U

805

10

795

GE02U

135

26

109

GE06U

27

27

0

Total

967

63

904

Tabel 3: Viser den højeste vandføring ved en 1-årshændelse ved eksisterende og planlagte kloak, samt reduktionen ved separatkloakeringen.

Etableringen af tekniske anlæg til forsinkelse af tag- og overfladevand betyder, at den maksimale udledning ved en 1-årshændelse reduceres fra 967 l/s til 63 l/s – En reduktion på ca. 93%.

Kloakopland

Peak flow fælleskloak (l/s)

Peak flow separatkloak (l/s)

Reduktion (l/s)

GE01U

1.212

20

1.192

GE02U

216

49

167

GE06U

27

27

0

Total

1.455

96

1.359

Tabel 4: Viser den højeste vandføring ved en 5-årshændelse ved eksisterende og planlagte kloak, samt reduktionen ved separatkloakeringen.

Af ovenstående tabel ses ligeledes, at etableringen af tekniske anlæg reducerer spidsvandføringen ved en 5-årshændelse med 93%.

Regnvandsbassinerne i området udføres med graduerede overløb, så udledningshastigheden ved forskellige regnhændelser så vidt muligt vil ligne den naturlige overfladeafstrømning fra området, og således belaste vandløbet mindst muligt. Modellerne der benyttes til beregningen af tilledningen af vand, er baseret på regndata fra området og målinger af vandføringen i Grejs Å.

6. Miljøvurdering

Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 1976 af 27. oktober 2021) § 8, stk. 2, skal myndigheden gennemføre en vurdering af, om planer og programmer kan få væsentlig indvirkning på miljøet, når disse er omfattet af § 8, stk. 1

Kommunen vurderer at tillæg nr. 23 til Vejle Kommunes spildevandsplan ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, da miljøscreeningen af dette tillæg har vist, at der ikke er sandsynlighed for væsentlige miljøpåvirkninger som følge af tillægget. Tillægget udgør en mindre ændring af den eksisterende miljøvurderede spildevandsplan.

7. Økonomi

Vejle Spildevand A/S etablerer og finansierer ledninger og anlæg til forsinkelse og rensning af tag- og overfladevand.

8. Projektets betydning for dig som grundejer

Vejle Spildevand etablerer en ledning til spildevand og en ledning til tag- og overfladevand. Der etableres to stik eller skelbrønde til hver grund – En til tag- og overfladevand og en til spildevand. Når Vejle Spildevand har etableret ledninger og stikbrønde, vil grundejerne modtage et påbud om at tilslutte spildevand og tag- og overfladevand til de respektive brønde. Frist for arbejdets udførelse er ca. et halvt år. Fristen for opfyldelse af påbuddet er dog tidligst tre år efter spildevandsplantillægget høringsperiode.  

Placering af Vejle Spildevands ledninger på privat grund:

I forbindelse med separatkloakeringen af området, er det nødvendigt at Vejle Spildevand A/S anlægger ledninger på privat grund. Dette skyldes, at mange ledninger i området allerede er placeret på privat grund og at områdets faldforhold betyder, at en placering i vejen ikke kan afvande de enkelte ejendomme. Listen over berørte ejendomme kan ses i tabel 3 og ledningernes forventede placering kan ses i Figur 3.

9. Ledningsanlæg og servitutter

På Figur 3 er der vist ledningsdisponeringen for kloakering af området. 

Figur 3: Viser placeringen af ledninger i forbindelse med separatkloakeringen af Grejs.

Ledningsanlæg placeres så vidt muligt i offentlige vejarealer. Hvis det er nødvendigt at etablere ledningsanlæg uden for offentligt vejareal, sikres de ved tinglysning af deklaration på de enkelte matrikler. Ved etablering af ledninger ejet af Vejle Spildevand på privat grund, skal der tinglyses en deklaration blandt andet til at sikre adgangsrettigheder for kloakforsyningen (servitutpålæg).

Grundejere som enten vil blive pålagt servitutter efter frivillig aftale, eller bliver pålagt servitutter ved ekspropriation kontaktes af Vejle Spildevand under detailprojekteringen. Erstatning udbetales efter gældende normer. 

I det omfang planlagte nye spildevandsanlæg forventes at kunne medføre ekspropriation, skal placeringen af de nye anlæg være angivet på spildevandplanens kortmateriale. Hvis ikke den planlagte ledningsføring fremgår af nærværende spildevandsplan, kan det ske ved at udarbejde et tillæg til spildevandsplanen eller i forbindelse med en revision af spildevandsplanen.

Nedenstående matrikler forventes påvirket af servitutpålæg:

Matrikel nr.

Ejerlav

Adresse

Anlæg

6g

Grejs By, Grejs

Bakkekrogen 1

Ledninger

7k

Grejs By, Grejs

Bakkevænget 1

Ledninger

6a

Grejs By, Grejs

Bakkevænget 2

Bassin + ledninger

7a

Grejs By, Grejs

Bakkevænget 6

Bassin + ledninger

19n

Grejs By, Grejs

Damgårdsvej 2-40

Ledninger

7f

Grejs By, Grejs

Grejs Bakke 1

Ledninger

20b

Grejs By, Grejs

Grejsbjergvej 3-14

Ledninger

15v

Grejs By, Grejs

Hovgårdsvej 17

Ledninger

11ao

Grejs By, Grejs

Hovgårdsvej 1A-D

Ledninger

74

Grejs By, Grejs

Ingen adresse

Ledninger

6ao

Grejs By, Grejs

ingen adresse

Ledninger

18dc

Grejs By, Grejs

ingen adresse

Ledninger

18bi

Grejs By, Grejs

ingen adresse

Bassin + ledninger

11bq

Grejs By, Grejs

Karl Buchvænget

Ledninger

11bm

Grejs By, Grejs

Karl Buchvænget 10

Ledninger

11bk

Grejs By, Grejs

Karl Buchvænget 6

Ledninger

11bl

Grejs By, Grejs

Karl Buchvænget 8

Ledninger

15a

Grejs By, Grejs

Keglekærvej 65

Ledninger

18d

Grejs By, Grejs

Nørre Bygade 15

Ledninger

18f

Grejs By, Grejs

Nørre Bygade 17

Ledninger

11f

Grejs By, Grejs

Nørre Bygade 18

Ledninger

18g

Grejs By, Grejs

Nørre Bygade 19

Ledninger

16o

Grejs By, Grejs

Nørre Bygade 23G

Bassin + ledninger

15o

Grejs By, Grejs

Nørre Bygade 26

Ledninger

15r

Grejs By, Grejs

Nørre Bygade 30

Ledninger

72

Grejs By, Grejs

Nørre Bygade 34

Ledninger

2a

Grejs By, Grejs

Nørre Bygade 6

Ledninger

2e

Grejs By, Grejs

Nørre Bygade 6A

Ledninger

2f

Grejs By, Grejs

Nørre Bygade 6B

Ledninger

2g

Grejs By, Grejs

Nørre Bygade 6C

Ledninger

2h

Grejs By, Grejs

Nørre Bygade 6D

Ledninger

19i

Grejs By, Grejs

Nørre Bygade 9

Ledninger

7q

Grejs By, Grejs

Bakkevænget 3

Ledninger

 

 Tabel 5: Viser de matrikler, hvorpå der skal placeres ledninger eller tekniske anlæg. 

10 Ikrafttrædelse

Dette tillæg til kommunens spildevandsplan sendes i offentlig høring i perioden d. 29. september 2025 til 24. november 2025. Tillægget forventes endeligt vedtaget i begyndelsen af 2026.