1. Indledning
I forbindelse med udarbejdelsen af Lokalplan nr. 1424, Boligområde ved Fårupvej og Skinbjerg, Jelling, udarbejdes dette tillæg 18 til Vejle Kommunes Spildevandsplan 2020-2028, for at fastlægge kloakeringen af lokalplanområdet. Området er beliggende nord for Skinbjergvej og øst for Fårupvej. Placeringen kan ses på kortmaterialet herunder.
Herover ses omridset af Lokalplan 1424.
2. Nyt kloakopland
Boligområde ved Fårupvej i Jelling
Området bliver omfattet af lokalplan 1424, der forventes vedtaget af Vejle Kommunes Byråd. Lokalplanen giver mulighed for opførsel af tæt-lav boligbebyggelse i form af rækkehuse og dobbelthuse. Lokalplanområdet dækker ca. 2,7 ha og er i kommuneplanen udlagt til boligformål i form af lav boligbebyggelse og kollektive anlæg.
Status og plan
Status: Et meget lille område (ca. 250 m2 bygning) inden for lokalplanområdet er i Vejle Kommunes Spildevandsplan spildevandskloakeret.
Plan: Hele lokalplanområdet separatkloakeres (spildevand ledes til Vejle Spildevand A/S spildevandsledning og tag- og overfladevand ledes til Vejle Spildevand A/S regnvandsbassin beliggende sydøst for lokalplanområdet). Der tillades en befæstelsesgrad på højst 50% på hver enkelt grund, samt 100% befæstelse af vejarealer. Vejle Spildevand A/S bekoster at føre stikledninger til spildevand samt tag- og overfladevand frem til hver enkelt grund.
Berørte matrikler uden for lokalplanområdet:
Der berøres ingen matrikler uden for lokalplanområdet.
Miljøbelastning
3. Miljøvurdering
Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 1976 af 27. oktober 2021) § 8 stk. 2 skal myndigheden gennemføre en vurdering af, om planer og programmer kan få væsentlig indvirkning på miljøet, når disse er omfattet af § 8 stk. 1
Dette tillæg til spildevandsplanen er omfattet af § 8 stk. 3, da plantillægget kun fastlægger kloakforholdene for mindre områder på lokalt plan set i forhold til Vejle Kommunes samlede kloakopland, og er således en mindre ændring i forhold til Vejle Kommunes Spildevandsplan 2020 - 2028.
Kommunen vurderer at tillæg nr. 18 til Vejle Kommunes spildevandsplan ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, da miljøscreeningen af dette tillæg har vist, at der ikke er sandsynlighed for væsentlige miljøpåvirkninger som følge af tillægget. Tillægget udgør en mindre ændring af den eksisterende miljøvurderede spildevandsplan.
4. Økonomiske forhold
Vejle Spildevand A/S etablerer de nødvendige ledninger frem til grundgrænsen. Der opkræves tilslutningsbidrag vedrørende spildevand i henhold til Vejle Spildevand A/S gældende betalingsvedtægt.
5. Behandling og vedtagelse
Forventet tidsplan fremgår af nedenstående tabel.
Handling |
Dato |
Høringsperiode |
|
Behandling i Teknisk Udvalg |
|
Behandling i Økonomiudvalget |
|
Behandling i Byrådet |
|
Spildevandsplantillægget er endeligt vedtaget d. XXXXXXXXXXXX
Forslaget har været i otte ugers offentlig høring fra uge XX til uge XX 2025. Der er ikke indkommet høringssvar i perioden.
6. Lovgivning
Nærværende tillæg til spildevandsplanen er udarbejdet efter:
- 32 i lov om nr. lovbek. nr. 100 af 19. januar 2022 (Miljøbeskyttelsesloven)
- §5 – 9 i bekendtgørelsen nr. 1393 af 21. juni 2021 om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen).
7. Klagevejledning
Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed jf. § 32 stk. 3 i Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 100 af 19. februar 2022).
Søgsmål til prøvelse af afgørelsen, skal være anlagt ved domstol inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt jf. § 101 I Miljøbeskyttelsesloven.