Uhe

Separatkloakering af flere delområder i Uhe

Statisk kort

Effekt på miljøet

Forbedret drift af Give renseanlæg

 

Tidsplan

Opstartes i 2024

Indledning

Projektet har til formål at mindske belastningen af Give Renseanlæg. I dag pumpes spildevand og regnvand over stor afstand til Give Renseanlæg. Regnvand fra de berørte ejendomme ønskes frakoblet den fælles spildevandsledning.

Status

Projektområdet er i dag fælleskloakeret. Det betyder, at spildevand og regnvand pumpes til Give Renseanlæg i en fælles spildevandsledning. Projektområdet indeholder kloakoplande som vist på ovenstående kort. 

Plan

Projektområdet skal have adskilt spildevand og regnvand ved hjælp af separatkloakering efter et 2-strengede princip, hvor spildevand og regnvand ledes i hver sin ledning. 

Projektets betydning for dig

Vejle Spildevand etablerer et 2- strenget system således, at der er tilslutningsmulighed for regnvand og spildevand i hver sin ledning. Når projektet er færdigt, og der er tilslutningsmulighed for regnvand og spildevand, vil grundejerne modtage et påbud om at adskille regnvand fra spildevand på egen grund og tilslutte regnvand til det nye regnvandssystem. Frist for arbejdets udførelse er ca. et halvt år. Påbud fremsendes dog tidligst 3 år, fra Spildevandsplan 2020-2028 har været i offentlig høring. Udgifterne til separering af regnvandet på egen grund varierer meget i forhold til husets indretning og placering. Du kan kontakte en kloakmester for at få en konkret vurdering. 

Det er kun omfangsdræn fra bygninger, der må tilsluttes forsyningens regnvandssystem. Alt øvrigt drænvand må ikke kobles på forsyningens system.

Tidsplan

Arbejdet forventes gennemført i 2024. Følg med i projektet på Vejle Spildevands hjemmeside 

Effekt på miljøet

Tilførsel af regnvand ved større regnhændelser kan give anledning til dårligt fungerende renseanlæg samt overbelastning af renseanlægget. Projektet vil mindske overbelastning af Give Renseanlæg ved større regnhændelser.

Servitutpålæg

Ved etablering af spildevandsledninger ejet af Vejle Spildevand på privat grund, skal der tinglyses en deklaration blandt andet til at sikre adgangsrettigheder for kloakforsyningen (servitutpålæg).

Nærværende spildevandsplan er udarbejdet på et overordnet plangrundlag, hvorfor der ikke i denne plan nøjagtigt er fastlagt, hvilke ejendomme, der vil blive berørt af anlægsarbejder. I forbindelse med planlagte projekter kan det blive nødvendigt at etablere ledninger eller andre anlæg på private matrikler. Det betyder, at der er arealer på disse matrikler, som enten vil blive pålagt servitutter i tilfælde af ejers accept eller blive eksproprieret, såfremt ejer ikke accepterer.

Grundejere som enten vil blive pålagt servitutter efter frivillig aftale, eller bliver pålagt servitutter ved ekspropriation kontaktes af Vejle Spildevand under detailprojekteringen. Erstatning udbetales efter gældende normer. 

I det omfang planlagte nye spildevandsanlæg forventes at kunne medføre ekspropriation, skal placeringen af de nye anlæg være angivet på spildevandplanens kortmateriale. Hvis ikke den planlagte ledningsføring fremgår af nærværende spildevandsplan, kan det ske ved at udarbejde et tillæg til spildevandsplanen eller i forbindelse med en revision af spildevandsplanen.

Statisk kort