Afløbssystem: Samlet betegnelse for et kloaksystem og transport af regn- og spildevand i kloakledninger og rør til rensning på renseanlæg eller direkte udledning til vandmiljøet.
BBR: Bygnings- og BoligRegisteret. Et landsdækkende register med ejendomsdata.
Befæstede arealer: Arealer med en belægning, der medvirker til, at overfladevandet strømmer til kloakken.
Bundfældningstank: En beholder, hvor bundfældelige stoffer kan tilbageholdes og fjernes. Kaldes i daglig tale ofte for septiktank, når den er tilknyttet en privat ejendom.
Drænvand: Drænvand er grundvand og nedsivende regnvand, der bevidst samles og bortledes i drænledninger. Bortset fra omfangsdræn ved ejendomme må drænvand ikke ledes til spildevandsselskabets ledningssystem. Omfangsdræn må tilsluttes fællesledninger og regnvandsledninger, men aldrig separate spildevandsledninger.
DVFI: Dansk Vandløbs Fauna Indeks - betegnelse for en metode til at vurdere biologisk og fysisk tilstand i vandløb.
Ejendom: Som udgangspunkt dækker begrebet "ejendom" i spildevandsplan regi over én matrikel ejet af en eller flere grundejere.
Ejendom i det åbne land: En ejendom, der ligger udenfor et kloakeret opland.
Fællesprivat anlæg: Fællesprivate spildevandsanlæg ejes, drives og vedligeholdes af grundejerne i fællesskab. Typisk håndterer fællesprivate anlæg spildevand og/eller overfladevand fra to eller flere matrikler i samme ledning.
Fælleskloak / fællessystem: Kloakeringsprincip, hvor regn- og spildevand transporteres i samme kloakledning til et rensenanlæg.
Fællesvand: En blanding af spildevand og overfladevand.
Indsivning: Overfladevand eller grundvand, der trænger ind i kloaksystemet via revner og sprækker.
LAR: Forkortelse for Lokal Afledning af Regnvand. Ved anvendelse af LAR i form af faskiner, regnbede mv. er det muligt at reducere mængden af overfladevand, der afledes til forsyningens anlæg.
Nedsivning: Afledning til jorden, hvor spildevand eller overfladevand siver ned til grundvandet gennem jorden.
Offentlig kloak: En ældre betegnelse for spildevandsselskabets spildevandsanlæg. Spildevandsselskabet er fortsat ejet af det offentlige (kommunen), hvorfor betegnelsen offentlig kloak fortsat anvendes i nogle sammenhænge.
Overfladevand: Ved overfladevand forstås regnvand fra tagarealer og befæstede arealer (veje, indkørsler, terasser, flisebelægninger mv.). Bemærk, at overfladevand i lovens forstand opfattes som spildevand.
Regnvandskloak: Enstrenget kloaksystem udelukkende til transport af regn- og overfladevand.
Overløbsbygværk: I et overløbsbygværk ledes regn- og spildevand, som der ikke er plads til i kloakken, urenset eller kun lettere renset ud i vandløb, sø eller hav.
PE: Personækvivalent dvs. den forureningsmængde, der svarer til, hvad én person tilfører kloaksystemet.
Recipient: Den del af naturen f.eks. vandløb, sø eller hav, som fra kloaksystemet modtager renset spildevand, overfladevand eller opblandet spildevand.
Regnbetingede udløb: Udløb fra afløbssystemet under regn. Omfatter både udledninger fra fællessystemet via overløbsbygværker og udledninger fra separate regnvandssystemer.
Separatkloak / separatsystem: Kloakeringsprincip, hvor regn- og spildevand transporteres i hver sin kloakledning.
Separering af kloaksystemet: Kloakarbejde hvor fælleskloak ændres til separatkloak.
Spildevand: I spildevandsplanen skal spildevand forstås som sanitært spildevand/husspildevand og processpildevand. Bemærk, at ordet spildevand i spildevandsbekendtgørelsen omvendt defineres mere bredt, således at overfladevand i lovens forstand også er at betragte som spildevand.
Spildevandsforsyningsselskab: Selskabet "Vejle Spildevand A/S" blev stiftet af Vejle Kommune i 2010. Selskabet ejes af Vejle Kommune og ledes af en direktion og en bestyrelse. I spildevandsplanen betegnes Vejle Spildevand A/S også som forsyningen.
Spildevandskloak: Enstrenget kloaksystem, udelukkende til transport af spildevand.
Spildevandslaug: Sammenslutning af to eller flere ejendomme, der i fællesskab ejer, driver og vedligeholder et fællesprivat anlæg. Kan med fordel formaliseres via vedtægter, tinglyst på ejendommene.
Stikledning: Ledning, der forbinder det private kloaksystem med hovedledningen i vejen.
Tilslutningsbidrag: Et engangsbeløb, som grundejeren betaler for at blive tilsluttet til forsyningens spildevandsanlæg (det offentlige kloaksystem).
Trykledning: Ledning, hvor igennem vandet pumpes.
Udløb: Udløb fra kloaksystemet når det regner meget. Der kan ske udløb fra fælleskloakken via overløbsbygværker. Der kan også ske udløb af regnvand fra regnvandskloakken.
Vandafledningsbidrag: Et beløb, som grundejeren løbende betaler til forsyningen. Beløbet beregnes som udgangspunkt på baggrund af grundejerens vandforbrug