Høring: Tillæg 10. Kloakering af boligområde ved Ringivevej

Forslaget er i 8-ugers offentlig høring fra uge 35 til uge 43 2024. 

1. Indledning

I forbindelse med realiseringen af Lokalplan nr. 120234 Boligområde ved Ringivevej, Give, udarbejdes dette tillæg 10 til Vejle Kommunes Spildevandsplan 2020-2028, for at bestemme kloakeringen af lokalplanområdet. Området er beliggende øst for Ringivevej, og syd for Sdr. Ringvej. Placeringen kan ses på kortmaterialet herunder.

Figur 1: Illustrationen herover viser afgrænsningen af lokalplanområdet. 

 

2. Nyt kloakopland

Boligområde ved Ringivevej, Give

Området er omfattet af lokalplan 120234, der er vedtaget af Give Byråd d. 27. november 2002. Lokalplanen giver mulighed for opførsel af åben-lav boligbebyggelse. Lokalplanområdet dækker ca. 0,45 ha og er i kommuneplanen udlagt til boligområde.

Status og plan

Status: Området er ikke udlagt til kloakopland. Områdets nuværende anvendelse er landbrugsjord. 

Plan: Området spildevandskloakeres (Spildevand ledes til Vejle Spildevand A/S spildevandsledning og tag- og overfladevand håndteres lokalt). Der tillades en befæstelsesgrad på højst 30% på hver enkelt grund, samt 100% befæstelse af vejarealer. Vejle Spildevand A/S bekoster at føre stikledning til spildevand frem til hver enkelt grund. Bygherre bekoster at etablere de nødvendige ledninger på hver enkelt grund samt ledninger og anlæg til håndtering af tag- og overfladevand.  

Berørte matrikler uden for lokalplanområdet:

Nærværende tillæg omhandler udelukkende lokalplanområde 120234, illustreret i figur 1, og berører hermed ikke andre matrikler. 

Miljøbelastning

Området spildevandskloakeres. Tag- og overfladevand håndteres lokalt ved nedsivning og bidrager derfor ikke til overløb i forsyningens system. Det vurderes, at der er tilstrækkelig kapacitet på Vejle Spildevand A/S ledninger til at håndtere spildevandet fra udstykningen. 

3. Miljøvurdering

Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 1976 af 27. oktober 2021) § 8 stk. 2 skal myndigheden gennemføre en vurdering af, om planer og programmer kan få væsentlig indvirkning på miljøet, når disse er omfattet af § 8 stk. 1

Dette tillæg til spildevandsplanen er omfattet af § 8 stk. 3, da plantillægget kun fastlægger kloakforholdene for mindre områder på lokalt plan set i forhold til Vejle Kommunes samlede kloakopland, og er således en mindre ændring i forhold til Vejle Kommunes Spildevandsplan 2020 - 2028. 

Kommunen vurderer at tillæg nr. 10 til Vejle Kommunes spildevandsplan ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, da miljøscreeningen af dette tillæg har vist, at der ikke er sandsynlighed for væsentlige miljøpåvirkninger som følge af tillægget. Tillægget udgør en mindre ændring af den eksisterende miljøvurderede spildevandsplan.

4. Økonomiske forhold

Vejle Spildevand A/S etablerer de nødvendige spildevandsledninger frem til grundgrænsen. Der opkræves tilslutningsbidrag vedrørende spildevand i henhold til Vejle Spildevand A/S gældende betalingsvedtægt.

5. Behandling og vedtagelse

Forventet tidsplan fremgår af nedenstående tabel. 

Handling

Dato

Høringsperiode

Uge 35 - uge 43 2024

Behandling i Teknisk Udvalg

5. november

Behandling i Økonomiudvalget

11. november

Behandling i Byrådet

20. november

Spildevandsplantillægget forventes endeligt vedtaget d. 20. november 2024. 

6. Lovgivning

Nærværende tillæg til spildevandsplanen er udarbejdet efter:

  • 32 i lov om nr. lovbek. nr. 100 af 19. januar 2022 (Miljøbeskyttelsesloven)
  • §5 – 9 i bekendtgørelsen nr. 1393 af 21. juni 2021 om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). 

7. Klagevejledning

Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed jf. § 32 stk. 3 i Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 100 af 19. februar 2022).

Søgsmål til prøvelse af afgørelsen, skal være anlagt ved domstol inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt jf. § 101 I Miljøbeskyttelsesloven.